Akademifag: Speciale og afgangsprojekt
Når du har bestået de fire merkonomfag eller teknonomfag, kan du fortsætte med dit speciale og afgangsprojekt for at få en akademiuddannelse (AU).
Specialeforløb
Specialeforløbet giver dig mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, som du har gennemført.
Du kan vælge mellem to forskellige former for specialeforløb:
- Fagspecifikke forløb
- Selvvalgt emne
De fagspecifikke forløb er egentlige fag, som skal sikre den nødvendige fordybelse inden for bestemte områder.
Afgangsprojekt
Afgangsprojektet afslutter uddannelsen.Du skal her dokumentere din evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning indenfor din valgte profil.
Du skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.















