Retail
Detailhandelen i Danmark har gennem de sidste tyve år været gennem store omvæltninger. Nye butikstyper er dukket op, og andre er bukket under i den voksende konkurrence om kundernes gunst.
Med en akademiuddannelse i Retail får du den nødvendige viden om, hvordan markedet ser ud og værktøjerne til at vælge en målgruppe, der kunne være interessant at profilere sig tydeligt over for. Blandt andet stifter du bekendtskab med konceptstyring og god ledelse, der er blandt redskaberne til at sikre, at butikken målrettet følger den valgte strategi og rammer målgruppens behov og ønsker.

En efteruddannelse i retail giver dig kompetencerne til at se og forstå branchen og samtidig blive bedre som leder i et arbejdsfelt, der er kendetegnet ved benhård konkurrence. Undervisningen på uddannelsen i retail drejer sig både om de drifts- og medarbejderrelaterede områder, og du lærer at analysere, planlægge og gennemføre løsninger inden for konceptstyring, salg og indkøb i detailhandelsvirksomheder. Ligesom du bliver klædt på til at håndtere kommunikation, driftsoptimering og ledelse.
Uddannelsens opbygning
Videreuddannelsen i retail består af de to obligatoriske fag Konceptstyring i detailhandlen og Det personlige lederskab. Derudover skal du vælge to valgfrie fag. Du kan frit vælge mellem alle merkantile og tekniske fag, dog skal mindst et være fra det merkantile område. Akademiuddannelsen afsluttes med et specialeforløb og et afgangsprojekt.
Du kan følge hvert enkelt fag på uddannelsen som et selvstændigt kursus i retail, og gennemfører du hele profilen, er du bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer i detailbranchen.
Sammen med to års erhvervserfaring svarer en akademiuddannelse til en kort videregående uddannelse (120 ECTS-point).








Retail





