Kompetencer vigtigere end et pyntet cv
Produkt- og eksportchef Michael Friis kan snart føje titlen merkonom til sit CV. Men det var kompetencerne - og ikke titlen - der trak.
Michael Friis er produkt- og eksportchef i Ruko/ASSA ABLOY Scandinavia, og så kan han snart føje titlen Merkonom til sit CV. Men det med titlen betyder ikke så meget for ham: ”Det har da slået mig, at jeg på papiret vil stå stærkere rent uddannelsesmæssigt, men da jeg valgte at læse merkonomfag, var det fordi, jeg så en kobling mellem nogle konkrete fag og min nuværende jobsituation”.
”Det har da slået mig, at jeg på papiret vil stå stærkere rent uddannelsesmæssigt, men jeg valgte at læse merkonomfag, fordi jeg så en kobling mellem nogle konkrete fag og min nuværende jobsituation”, siger Produkt- og eksportchef Michael Friis
Han er uddannet salgsassistent og har tidligere taget en Akademiøkonom med speciale i detailhandel. Efter nogle år fik han lyst til at få genopfrisket teorierne omkring salg og markedsføring. Det blev starten på en merkonom i fagene Projektstyring, Organisation, Afsætning og Markedsføring, i nævnte rækkefølge.
Michael Friis er ikke i tvivl om, hvad det har betydet for udbyttet af uddannelsen, at der hele vejen igennem har været en tæt kobling mellem fagene og den praktiske virkelighed: ”Det er uddannelsens absolutte styrke, at der har været en direkte kobling mellem teori og konkrete problemstillinger. Og skulle jeg finde på at videreuddanne mig igen, ville jeg helt klart vælge en lignende form”, siger han.
"En videreuddannelse skal ses som et supplement til ens job - og ikke noget adskilt. Derfor skal den også helst støtte op omkring jobbet".
Et projekt er ikke bare et projekt
Et af de fag, som Michael Friis især kunne se direkte anvendt i sit job, var faget Projektstyring: ”Da jeg så, at der fandtes et fagmodul i projektstyring, tænkte jeg med det samme, at det skulle være det første”, siger han. Som produktchef har han ofte fl ere projekter kørende på én gang og havde derfor brug for mere teori på området: ”Man finder hurtigt ud af, at et projekt ikke bare er et projekt. Der findes teorier, som definerer et projekt, og der findes værktøjer for, hvordan man kan styre og stille et projekt op, så man får et succesfyldt et af slagsen”, siger han.
Færre unoder
Michael Friis oplever i sit daglige arbejde, at der er kommet mere styr på projekterne efter, at han har fået udvidet praksis med teori på området: ”Ét er at have en masse erfaring med at styre projekter, som jeg har, men man lærer også en masse unoder, når man ikke har den grundlæggende teori på plads”, siger han og sammenligner sin situation med en, der sætter sig for at lære sig selv Excel-systemet: Man vil uden tvivl tilegne sig nogle unoder, som er svære at slippe af med. Det arbejder produktchefen nu på - godt hjulpet på vej af ”sin grundlæggende værktøjskasse i projektstyring” fra merkonomfaget.
Godt med det praksisnære
Michael Friis har især været begejstret for uddannelsens tætte kobling til jobbet i den virkelige verden og betoner vigtigheden heraf: ”En videreuddannelse skal ses som et supplement til ens job - og ikke som noget adskilt. Derfor skal den også helst støtte op omkring jobbet”, siger han og henviser til, at han har haft gavn af at kunne overføre problemstillinger fra virksomheden til skolen. Han understreger dog, at man sagtens kan have gavn af fag, der ikke direkte, som det førnævnte ’Projektstyring’, kan kobles til ens daglige arbejde, men giver en mere overordnet forståelse af ens arbejdskontekst. Sådanne fag har han også haft.
Stopper ved merkonomen
Michael Friis har som nævnt haft det konkrete ’nu-og-her-behov’ for øje i forhold til det at videreuddanne sig. Derfor vælger han også at stoppe her: ”Jeg har ikke planer om at bygge ovenpå med en etårig akademiuddannelse, da jeg indtil videre har fået dækket de behov, jeg havde rent uddannelsesmæssigt med en merkonom”, slutter han.
