HR-ekspert: Tænk også i signalværdi

Vi kommer til at se mere til merkonom- og akademiuddannelserne fremover, spår HR-ekspert og administrerende direktør, Lise Holt Olesen, som kalder uddannelserne meget anvendelige i forhold til tidens krav om hurtig og fleksibel opkvalificering af faglige og personlige kompetencer.

Lise Holt Olesen er administrerende direktør for HR-konsulentvirksomheden Unik Human Resources A/S med base på Østerbro i København. Hun har stor indsigt i det danske arbejdsmarked, og fordi hun er chef for både et af landets største team af headhuntere og en række specialister i kompetence- og ledelsesudvikling ved hun, hvad arbejdsgivere efterspørger hos deres kommende og nuværende medarbejdere.

”Der er en kæmpe efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at der både er fokus på at beholde og videreuddanne de ansatte, man har, og på at få nye, dygtige mennesker ind, som kan performe fra dag 1. Så kravet ’lær i dag – brug i morgen’, når det gælder kompetenceudvikling, er støt voksende”, fortæller Lise Holt Olesen.

Det handler også om signalværdi

Den ny merkonom- og akademiuddannelse ser hun positivt på. ”Uddannelserne er ganske anvendelige i forhold til ønsket om en hurtig opkvalificering af de eksisterende ansatte, der fx kan tage et enkelt fag på et område, hvor de vil specialisere sig, eller en hel uddannelse over en årrække”, siger Lise Holt Olesen: ”Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer til at se en del til dem fremover”.

Hun hæfter sig desuden ved uddannelsernes profi l i forhold til praktikere, der ønsker en formel kompetencegivende uddannelse: ”I ansættelsessituationer – hvor ens CV ligger i en bunke med 50 andre – er det vigtigt, at man sender letafkodelige signaler. Og det er et godt og tydeligt signal, hvis man har suppleret sin måske mere diffuse praktiske baggrund med relevante merkonom-fag eller en hel merkonom- eller akademiuddannelse”.

Uddannelse ikke et mål i sig selv

Behovet for videreuddannelse er stort Lise Holt Olesen betoner dog generelt vigtigheden af, at en uddannelse skal være relevant for både medarbejder og virksomhed. Set fra erhvervslivets og virksomhedens side er uddannelse nemlig ikke et mål i sig selv:

”Inspirationen og de gode intentioner forsvinder hurtigt, hvis uddannelsen ikke er direkte anvendeligt i hverdagen. Det er derfor bedre at lære få og enkle elementer, som direkte kan implementeres med fordel, end at lære en hel masse, der vedbliver at være ’teori for teoriens skyld’. Bedst er det, hvis den enkelte person selv – og i samarbejde med virksomheden – kan formulere nogle områder, hvor vedkommende gerne vil forbedre sig til gavn for sig selv og arbejdspladsen. Det kan være med udgangspunkt i en ”svag” side eller på et område, hvor personen har et potentiale til at nå endnu længere”, siger hun.

Uden uddannelse sakker man bagud

”Udviklingen i teknologi og kravene til personlige og faglige kompetencer stiger hele tiden. Det betyder, at hvis man ikke hele tiden udvikler sig – og perfektionerer, effektiviserer og afprøver nye metoder og veje – så vil både person og virksomhed sakke bagud”, slår Lise Holt Olesen fast.

”Et andet helt praktisk argument er, at lavkompetence eller inkompetence er tidskrævende og præstationshæmmende, hvilket normalt er et budskab, der får ørenlyd i ledelsen. Det er nemlig direkte trusler mod bundlinjen selv på kort sigt. Så meldingen er klar: Videreuddan dig!”, siger Lise Holt Olesen med et glimt i øjet.