Det store plus

Det store plus ved efteruddannelse er, at kursisten kan perspektivere sin dagligdag og dermed skabe synergi mellem teori og praksis, fortæller professor Henrik Holt Larsen.

Når man sidder i et klasselokale, lægger man nemlig ikke sin praktiske erfaring bag sig – den er tværtimod med til at give efteruddannelsen liv og anvendelsesværdi. på den måde styrker efteruddannelsen virksomhedens ’menneskemateriale’. Dette er uhyre vigtigt, fordi medarbejdernes kompetence er det, Danmark skal leve af i fremtiden.

”Mennesket er dermed ikke blot en produktionsfaktor, men selve kvaliteten af de ydelser, man leverer til kunden, borgeren, patienten osv.", fortæller professor Henrik Holt Larsen

Henrik Holt Larsen er dr.merc. og hele Danmarks ”Mr. Human Resources”. Han er ansat som professor på Institut for Organisation ved Copenhagen Business School. Her forsker han i emner som strategisk HRM, internationale personaleforhold, forandringsledelse og kompetenceudvikling. Han er altså den helt rigtige at spørge om tendenserne inden for efteruddannelse.

Tidens krav

”Kompetenceudvikling - herunder efteruddannelse - er et mangehovedet uhyre”, slår Henrik Holt Larsen fast. ”På den ene side er efteruddannelse et krav, du som medarbejder skal efterleve. Noget, du er forpligtet til. På den anden side er efteruddannelse også noget, som medarbejderne ønsker sig, forventer eller ligefrem kræver”.

”Det er i de seneste år blevet vigtigt, at forløbene i de enkelte uddannelser er komprimerede – altså intense og relativt korte. Efteruddannelse skal nemlig tilpasses i en stadig mere travl hverdag. Og så er det vigtigt, at der er en vekslen mellem teori og praksis. Folk på efteruddannelse har jo typisk et arbejde at passe, og de har en vis bagage med – i og med, at de kan trække på den praktiske erfaring fra deres job”.

Et stort plus at veksle mellem teori og praksis

Netop at mennesker på efteruddannelse har mulighed for at veksle mellem teori og praksis – og at de typisk har et ben i hver lejr – er et plus, mener Holt Larsen ”Det, der er det store plus ved efteruddannelse for folk, som har et job, er, at det er nemmere at skabe synergien mellem teori og praksis. Når man sidder i et klasselokale lægger man ikke sin praktiske erfaring bag sig – tværtimod. Som kursist kan man løfte den daglige erfaring ud af netop dagligdagen ved at perspektivere den, og man kan give uddannelsen liv og anvendelsesværdi ved at se den i relation til dagligdagen og arbejdssituationen”.

Efteruddannelse er legoklodser

Henrik Holt Larsen peger på, at medarbejdernes krav til at gå på arbejde har ændret sig. ”Det skal simpelthen være meningsfyldt i sig selv at gå på arbejde. Tidligere arbejdede man for at overleve, nu arbejder man for at leve, og det stiller store krav til kvaliteten og relevansen af den pågældende efteruddannelse, man tager i forbindelse med sit arbejde”.

Uddannelsen skal altså i sig selv være meningsfyldt for at tilfredsstille dagens studerende, hvad enten det drejer sig om en fuldtids- eller deltidsstuderende med job ved siden af. Men kun de færreste læser alene for fornøjelsens og kundskabernes skyld. Uddannelsen skal kunne bruges til noget – den skal sigte videre, slår Henrik Holt Larsen fast.

”Der er et stigende pres for dokumentation af det lærte, fx i form af certificering eller akkreditering – for at man skal kunne få godskrevet det, man har lært. Og dét pres kommer fra både de enkelte deltagere, kursuslederne, arrangørerne og samfundet som sådan. Man vil i stigende grad gerne se uddannelserne som legoklodser, der passer sammen, forstået på den måde, at man kan bygge oven på det, man har lært tidligere”.

Det gode menneskemateriale

Professoren forklarer, at private og offentlige virksomheder og organisationer over en bred kam står i en transformation fra industri- til videnssamfund. Den typiske virksomhed i dag er en videns- og servicevirksomhed, og det vil sige, at der er færre og færre virksomheder, som laver industrielle produkter – mens der er flere og flere, som sælger viden og service, know-how og den slags.

Derfor har det også ændret sig, hvad de vigtigste ressourcer er for en virksomhed. Før var det maskiner og kvaliteten af råvarer og industrielle produkter. Nu er ”produktet” den viden og service, som medarbejderen leverer. Mennesket er dermed ikke blot en produktionsfaktor, men selve kvaliteten af de ydelser, man leverer til kunden, borgeren, patienten osv.

Det betyder for virksomhederne, at skal man vedligeholde sit ’maskineri’, så hedder det efteruddannelse!”, slutter Holt Larsen og giver hermed et godt råd videre til virksomhedslederne rundt om i Danmark.