Bibelstudier - og det nyeste inden for moderne ledelse!

Sognepræst Benedikte Bock Pedersen har arbejdet ti år i den danske folkekirke. For nylig valgte hun at supplere sin teologiske universitetsuddannelse med en akademiuddannelse i ledelse. "En utrolig positiv erfaring”, fortæller hun.

Aktuelle efteruddannelseskurser for præster i den danske folkekirke har titler som ”Teologi og sjælesorg” og ”Folkekirken i religionssociologisk belysning”. I hvert fald hvis man vender sig mod Københavns Universitets teologiske fakultet.

Benedikte Bock Pedersen: ”Allerede første dag gjorde jeg den utrolig positive erfaring, at jeg kunne tage teorien direkte med hjem og bruge på jobbet den næste dag. Det er jo top motiverende! Det var også en utrolig fordel at kunne veksle mellem teori og praksis på uddannelsen”.

”Udgangspunktet var personligt”, fortæller Benedikte Bock Pedersen, ”jeg havde været præst i næsten ti år og trængte til at fylde noget nyt på. Og det måtte gerne være noget helt andet end det, jeg vidste noget om i forvejen”.

Ledelse i folkekirken

Men Benedikte Bock Pedersen, som til daglig arbejder som sognepræst i Gammel Haderslev Kirke, ville noget nyt og andet – og derfor gav hun sig i kast med en akademiuddannelse i ledelse på IBC i Kolding.

At det netop blev ledelse, som Benedikte Bock Pedersen kastede sig over, var dog ingen tilfældighed: ”Som ny præst opdagede jeg hurtigt, at de vilkår, man arbejder under i folkekirken, er meget forskellige. Det gav mig lyst til at undersøge, hvordan ledelsesbegrebet er i folkekirken. Også fordi jeg hørte på meget brok fra mine gamle studiekammerater og kolleger rundt omkring – men der var ingen, der gjorde noget ved det. Jeg tænkte: ’Hvorfor trives du selv så storartet, og hvorfor trives folk ikke andre steder?’ Det måtte jo være fordi, der er forskel på den ledelsesstil, provsterne rundt omkring har. Og det viste sig, at ingen havde undersøgt det før”.

"Det, at jeg har fået sat teori på de ting, jeg ikke vidste før, men blot kunne se fungerede i praksis, har betydet, at jeg kunne gøre noget ved det - det, tror jeg, kunne gælde for rigtig mange akademikere. Især i erhverv, der har det til fælles med præstelivet, at man er sin egen chef i det praktiske", fortæller sognepræst, cand. theol. Benedikte Bock Pedersen.

Det er folkekirken selv, der som ’virksomhed’ har sponsoreret Benedikte Bock Pedersens akademiuddannelse, og hun kvitterer ved bl.a. at fungere som intern foredragsholder om ledelse i folkekirken. Det er dog stadig primært jobbet som sognepræst, der fylder mest i hendes dagligdag, og også her – under gudstjenester, vielser og begravelser – har akademiuddannelsen relevans.

Fordomme gjort til skamme

Benedikte Bock Pedersen vedgår gerne, at det var en meget stor omvæltning for hende at starte på en akademiuddannelse, ikke mindst fordi hun allerede havde taget en lang videregående uddannelse: ”Som akademiker var jeg utrolig bevidst om, at niveauet skulle være virkelig godt – og før jeg startede havde jeg aldrig sat mine ben på en handelsskole. Det lå så fjernt, som noget kunne ligge fra mig! En anden barriere i forhold til at starte på en akademiuddannelse i ledelse var, at jeg havde en opfattelse af, at ledelse kun handlede om tal, bundlinje, administration - noget, der absolut ikke interesserede mig!”

Men fordommene holdt ikke stik, fortæller hun: ”Jeg kom ikke til at sidde sammen med en masse djøf-typer, men med alle mulige andre slags mennesker. Det var utroligt inspirerende. Og så betød det også meget for mig, at uddannelsen anvender ETCS-systemet, som jeg kendte i forvejen”

Akademikere kan blive klogere på egen praksis

Benedikte Bock Pedersen ser det som en stor fordel at kunne videreuddanne sig på deltid i aftentimerne. ”En af mine store overvejelser, da jeg skulle vælge efteruddannelse, var, at det skulle kunne foregå, så jeg kunne passe mit job ved siden af. Jeg skulle jo ikke have en ny uddannelse, men bare have noget, som jeg kunne bruge ind i den sammenhæng, jeg var i. Så uddannelsen passede ideelt ind i min form”.

Også andre højtuddannede kunne have gavn af denne fleksible og praksisnære uddannelsesform, mener hun: ”Det er altid godt at blive klogere på sin praksis. Jeg er blevet en bedre præst, fordi jeg nu arbejder anderledes. Når man optimerer sin arbejdsindsats, bliver ens produkt også bedre. Det, at jeg har fået sat teori på de ting, jeg ikke vidste før, men blot kunne se fungerede i praksis, har betydet, at jeg kunne gøre noget ved det – det, tror jeg, kunne gælde for rigtig mange akademikere. Især i erhverv, der har det til fælles med præstelivet, at man er sin egen chef i det praktiske”, slutter hun.

Der er flere historier du kan læse