| International transport og logistik | |
International transport og logistik specialiserer dig til et arbejde i logistikbranchen. Faget kan indgå i en AU i International transport og logistik.Med faget International transport og logistik bliver du blandt andet rustet til at arbejde med logistik, planlægning, forsyning, produktion og distribution. Transport og logistik på tværs af grænser bliver en stadig større del af dagligdagen for mange virksomheder. Der skal være strategier for forsyning, produktion og distribution, og ikke mindst skal der tages højde for kundernes ønsker og for organisationen.
Med merkonomfaget International transport og logistik får du værktøjerne til at navigere mellem de mange forskellige dele af logistikbranchen samtidig med, at du fastholder fokus på kunden. Faget International transport og logistik kan være en del af en merkonom- eller akademiuddannelse.
Dit udbytte af International transport og logistikMed International transport og logistik lærer du at analysere forholdet mellem indkøb, lager og salg. På den baggrund bliver du rustet til at planlægge virksomhedens indkøb og vælge leverandører. Du får også kompetencer til at analysere, hvor effektiv outsourcing vil være. Du får også redskaberne til at analysere logistisk effektivitet alt efter, hvilke kanaler der bliver brugt. Og til at analysere distributionsstrategien og tage højde for organisationens sammensætning. Du får desuden kendskab til transportpolitik, markedsforhold og told. Transport og logistik handler også om at sikre kundens tilfredshed. Derfor lærer du om kundesegmentering, behovsanalyse og om at vurdere konkurrenceparametret i logistik, planlægning og transport. Du kan tage faget International transport og logistik som et enkeltstående kursus i logistik eller som en del af din samlede videreuddannelse. Hvornår og hvordan?Du kan vælge uddannelse om aftenen, hvor faget typisk løber over 4-5 måneder. Eller du kan tage faget om dagen, hvor der typisk er undervisning 6-8 hele dage. Der er ofte uddannelsesstart i februar og september, men du kan også finde andre tidspunkter at starte uddannelse på. Der er desuden fleksible muligheder som fx e-læring.
|














