Afsætning gør dig i stand til at deltage aktivt i salgs- og markedsføringsopgaver. Faget er obligatorisk på AU i International handel og markedsføring.
Afsætning giver dig overblikket over, hvordan markedsføring, strategisk planlægning, konkurrentanalyse og segmentering kan spille sammen og styrke salget af virksomhedens produkter.
Få styr på virksomhedsstrategien, og lær dine kunder og deres behov at kende. Så stiger chancerne for at sælge virksomhedens produkter markant.

Netop kendskab til strategi og kunder er i fokus på uddannelsen i afsætning. Her får du overblikket over de afsætningsmæssige begreber og værktøjer, så du kan blive en aktiv spiller i salgs- og markedsføringsopgaver på din arbejdsplads.
Afsætning er et obligatorisk fag på Akademiuddannelsen i International handel og markedsføring.
| Du lærer om: |
Relevante jobfunktioner:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dit udbytte af faget Afsætning
Efteruddannelse i afsætning gør dig klar til at løse opgaver inden for salg og markedsføring. Her får du nemlig overblikket over de grundlæggende begreber, redskaber og modeller inden for afsætning.
Du lærer at analysere virksomhedens situation både internt og eksternt. Blandt andet får du viden om virksomhedens strategi, planlægningsproces, mission, vision og forretningsgrundlag. Men salg handler i høj grad om virksomhedens omverden, så du får også værktøjerne til at analysere konkurrenterne og branchen i det hele taget.
Afsætning gør dig klogere på, hvordan du lærer dine kunder at kende. Du får viden om købsadfærd på konsument- og producentmarkedet og lærer at segmentere de forskellige kundegrupper. Derudover får du værktøjerne til at formulere en markedsføringsstrategi, der rammer de valgte målgrupper.
Du kan lade Afsætning indgå i din samlede videreuddannelse inden for salg og service, eller du kan tage fat som et separat kursus.
Hvornår og hvordan?
Du kan vælge uddannelse om aftenen, hvor faget typisk løber over 4-5 måneder. Eller du kan tage faget om dagen, hvor der typisk er undervisning 6-8 hele dage. Der er ofte uddannelsesstart i februar og september, men du kan også finde andre tidspunkter at starte uddannelse på samt fleksible muligheder som fx e-læring.
Her kan du efteruddanne dig
Du kan efteruddanne dig i en lang række byer over hele landet - bl.a. København, Lyngby, Næstved, Odense, Århus, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding og Herning.
|