Softwarekonstruktion ruster dig til at designe, analysere og programmere software. Faget er obligatorisk på akademiuddannelsen i Informationsteknologi.
Følger du faget Softwarekonstruktion, får du redskaberne til at modellere, analysere og programmere software, så du på egen hånd bliver i stand til at konstruere it-systemer.

Computeren med dens mange softwareprogrammer er i dag en uundværlig del af vores hverdag. Dermed stiger også vores behov for, at softwaren er tilpasset og af høj kvalitet – og det stiller krav til software-programmørens kompetencer. Vil du lære om softwaredesign og softwareprogrammering, er Softwarekonstruktion din mulighed for at tilegne dig den grundlæggende viden.
Faget Softwarekonstruktion er et obligatorisk fagmodul på akademiuddannelsen i Informationsteknologi. Men du kan også læse faget som et af de fire valgfrie fag, der gør dig til merkonom.
| Du lærer om: |
Relevante jobfunktioner:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dit udbytte af Softwarekonstruktion
På Softwarekonstruktion lærer du at bruge teknikker til at konstruere relevante modeller til systemudvikling. Du bliver klogere på systemudviklingsmetoder og den analyse, der er nødvendig for at forstå de aktuelle krav til softwaren.
Du får forståelse for softwaredesign og for, hvilke kvalitetskriterier der skal opfyldes i både produkt og proces. Du bliver også klædt på til softwareprogrammering i praksis, fordi du lærer at forstå og bruge algoritmer og programmeringssprog. Derudover får du viden om datamodeller.
Du kan vælge at lade faget være en del af din samlede videreuddannelse som softwareprogrammør. Men du kan også tage faget som et selvstændigt kursus og lade det være en kort efteruddannelse i sig selv.
Hvornår og hvordan?
Du kan vælge uddannelse om aftenen, hvor faget typisk løber over 4-5 måneder. Eller du kan tage faget om dagen, hvor der typisk er undervisning 6-8 hele dage. Der er ofte uddannelsesstart i februar og september, men du kan også finde andre tidspunkter at starte uddannelse på. Der er desuden fleksible muligheder som fx e-læring.
Her kan du efteruddanne dig
Du kan efteruddanne dig i en lang række byer over hele landet - bl.a. København, Lyngby, Næstved, Odense, Århus, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding og Herning.
|