| Ejendomsadministration | |
Med Ejendomsadministration bliver du specialiseret i juraen omkring leje af ejendomme. Faget er valgfrit på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.Med Ejendomsadministration får du styr på hele spektret af almen lejeret, erhvervslejeret, foreningsret, regnskab og juridiske metoder, så du kan håndtere administrationen af forskellige ejendomstyper.
Der opstår jævnligt stridigheder i forbindelse med udlejning af ejendomme til både private og erhverv. I de situationer er det vigtigt at kunne analysere problemet og finde løsningsforslag, som er i overensstemmelse med lovgivningen. Faget Ejendomsadministration giver dig kompetencerne til at varetage netop denne opgave og hjælpe andre med at forstå og arbejde ud fra de relevante regler. Ejendomsadministration er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Du kan også lade faget indgå som et af de fire valgfrie fag, der gør dig til merkonom.
Dit udbytte af EjendomsadministrationMed faget får du kompetencerne til at administrere lejemål, og undervisningen kommer blandt andet omkring temaer som lejekontrakter, lejefastsættelse, fraflytning og huslejenævn. Du kommer ind under huden på den almene boligorganisations principper og regler, og fokus er blandt andet på udlejningsregler, kommunalt tilsyn, beboerdemokrati og tvister. Du lærer også at bruge erhvervslejemålets regler i forhold til blandt andet lejekontrakter, erhvervsbeskyttede lejemål, vilkårsændringer og fremleje, så du kan fungere som ejendomsadministrator. Ejendomsadministration giver dig desuden kendskab til etableringen af andelsboligforeninger og ejerforeninger, ligesom du kommer til at beskæftige dig med forskellige typer regnskaber. Du kan vælge at tage Ejendomsadministration som en del af din samlede videreuddannelse. Du kan også tage faget som et selvstændigt kursus og lade det være en kort efteruddannelse i sig selv.
|














